|
Under den netop afholdte messe i Odense Congress Center for Industriel Overfladebehandling med navnet ”Overfladedage”, havde Air-Tech i år valgt at afholde auktion over 1 stk GRACO NXT 70:1 malepumpe.
Vi havde hos Air-Tech taget beslutningen om, at vi i stedet for at forære T-shirts og kuglepenne bort, som man ellers ofte gør på en messe, gerne ville prøve noget lidt andet.
Så kom vi på idéen med at donere en pumpe til Kræftens Bekæmpelse, som også er en organisation vi tidligere har støttet, og som vi synes virkelig gør en forskel for mange mennesker i dagligdagen. Samtidig vil vi selvfølgelig også gerne profilere, at vi hos Air-Tech gerne gør tingene på nye og spændende måder”.
Messen igennem var der stor interesse og mange bud på auktionen.
Vinder af auktionen blev Muehlhan A/S med bud på 19.000,- Kr afgivet af indkøber Goran Skopljak.
- ”Vi synes det var et utroligt flot tiltag fra Air-Tech at donere så stort et beløb. Derudover er Kræftens Bekæmpelse en organisation som de fleste kan forholde sig til, og en forening som vi også gerne vil støtte hos Muehlhan A/S” -udtaler indkøber Goran Skopljak fra Muehlhan A/S.
Udover aktionen på pumpen havde Air-Tech og sideløbende en konkurrence hvor de besøgende kunne vinde en GRACO sprøjtemale pistol til værdi af 2.400,- Kr.
Der er i alt udloddet 10 pistoler i denne konkurrence og vinderne bliver kontaktet direkte.
|