|
Februar-udgaven af Børsens Ledelseshåndbøger indeholder en artikel skrevet af Claus Andersen, Managing Director hos Air-Tech A/S.
Artiklen som bærer titlen ”Fornyelse indefra” handler i korte træk om, hvordan man som virksomhedsleder kan skabe de ideelle rammer for, at virksomhedens dygtige og engagerede medarbejdere kan drive virksomheden frem mod succes.
Air-Tech A/S er en hastigt voksende virksomhed, som leverer globale løsninger til overfladebehandling, blandt andet til vindmølle- og offshore-industrierne. Air-Tech A/S oplever for tiden en kraftig vækst i efterspørgslen fra professionelle kunder, som ønsker at optimere deres kvalitet, processer og værditilvækst fra overfladebehandlingsaktiviteter – både når det drejer sig om investeringer i nye anlæg og opgradering af eksisterende.
Claus Andersen har i artiklen trukket på konkrete erfaringer og oplevelse i Air-Tech A/S samt fra sin baggrund som ledelsesrådgiver og assessor på den europæiske kvalitetsmodel, Business Excellence modellen. Artiklen er skrevet i samarbejde med Ph.d. Peter Beyer fra Copenhagen Business School.
Klik her for at se et uddrag af artiklen ”Fornyelse indefra” fra Børsens Ledelseshåndbøger, februar 2011.
For yderligere spørgsmål, information og kommentarer kan Claus Andersen kontaktes på: can@airtech.dk
|